Under et besøg hos en gammel skolekammerat opholdt den verdensberømte guitarist, kapelmester og avantgardeperformer, Pierre Dørge sig i mere end 4 timer på værtens gæstetoilet, hvor han skiftevis hengav sig til bøn, hostede ud over et sortiment tempelbjælder og stødte i sin balinesiske konkylie. Effekten udeblev ikke: Resten af aftenen holdt en lille flødekande sig svævende over kunstnerens højre skulder. Det var og blev magisk. Den megen blæsen og støden havde selvsagt gjort Pierre tørstig, men her hjalp ingen fjernøstlige riter. Det gjorde til gengæld SOKKEØL. Hurra for den.