PLADDERBALLE BRYGHUS' DESIGN

Af Hother Papgaard

Truckfører i løntilskudsjob, bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne.

Hvis man vil tjene penge på øl, skal man (måske) anbringe en del af sin pensionsopsparing i aktier fra Heineken. Eller måske endda i Carlsberg - denne hæderkronede virksomhed, hvis aktier for få måneder siden smed flere hundrede procentpoint - vel at mærke uden man kunne smage det på hverken Master Brew eller Elephant, så faktisk kan det jo kun gå opad igen...

Hvis man vil dyrke sin øl-glæde, skal man bare skænke sit favoritbryg op i glasset og gøre noget ved det... Det er heldigvis nemt.

Hvis man derimod vil involvere sig i mikrobryggeridrift, skal man have penge med hjemmefra, besidde en vældig glæde ved at arbejde gratis samt være udstyret med stort gå-på-mod og et meget godt humør. Der er nemlig rigeligt at tage fat på, således også i forbindelse med etableringen af Pladderballe Bryghus i enhver henseende.

Da de underudvalg, som koncernledelsen havde nedsat med henblik på at beslutte navne til Pladderballe Bryghus' produktportefølje...

(Læs: Da de involverede legekammerater havde fundet ud af, hvad øllet skulle hedde...)

…blev en kreds af designere bedt om at komme med bud på en overordnet grafisk profil samt et detaildesign til brug for den enkelte etiket.

(Læs: sku' de så bagefter finde ud af, hvodden etiketterne sku´ se ud...)

”Da moderbryggeriets faste chefdesigner Christian Gram Larsen smed en skitse på bordet, var Jan og Øyvind meget hurtige til at sige, at det var da vist fint”, fortæller Søren Rislund. ”Jeg var ene om at pippe, at det måske godt kunne være anderledes, og det var dumt, for frivilligt, uhonoreret arbejde har det med at løbe derhen, hvor der er fjolser, der mener, at de har et bud på dets udførelse. Jan og Øyvind syntes bare jeg skulle gå til den, så ville de selv ikke have det fjerneste imod at læne sig tilbage så længe...”

Christian Gram Larsens første output til de fire etiketter var selvfølgelig kun en meget åben skitse,som viste sig at tjene sit formål, nemlig at få andre ud af busken.


Søren Rislund er ikke designer, men det er tidligere set, at han kan få nogle ideer, når bare andre agerer fødselshjælpere, og er i stand til at løfte hans af pegen og råben ledsagede skriblerier op på et niveau, hvor det bliver brugbart. Således også i denne sammenhæng, hvor Søren sendte en skitse til Christian Gram Larsen.

Søren Rislunds primitive kuglepennetegning udført på kvadreret tegnepapir.


Jeg behøver vel ikke at fortælle, at også Christian langt hen ad vejen er en uhonoreret ildsjæl, og hvorvidt, han fra start kunne se noget som helst potentiale i Sørens etiketforslag, vides ikke. Det står imidlertid fast, at der i dagene der fulgte, opstod et frugtbart samarbejde, som i det mindste nogle udbydere af internet og telefoni profiterede af - jo der var masser af både kobberbåren og trådløs meningsudvekslen dér...

Efter en rum tid var "Brodtgaard Basement Reserve" etiketten - som den første - stort set færdig, og under vejs var der udviklet et grunddesign, som også kunne bruges på de tre andre etiketter.

Den færdige "Brodtgaard Basement Reserve" etiket, der som bekendt har 3 søskende.


Christian og Søren er tilfredse med og stolte over resultatet, og vores brygmester på Pladderballe Bryghus har matchet etiketternes indbydende udseende ved at fylde noget utroligt velsmagende øl på flaskerne.

Når der nu med tiden kommer flere øl fra Pladderballe Bryghuset, er det langt fra sikkert, at Christian og Søren lige ryger på en ny tegnestueopgave. Hvis besøgende på denne hjemmeside skulle have kendskab til internationalt anerkendte og prisbelønnede designere med interesse for formgivning af øl-etiketter, så bed dem maile til os for et muligt volontørjob i en ferie. Måske svarer vi...

PÅSKELAMMER

Vores distributør COOP meldte imidlertid allerede medio januar 2012 ud, at man gerne så en påskeøl i sortimentet snarest, vel at mærkei god tid før påsken, som faldt upfront april (læs: lige om hjørnet). På Pladderballe Bryghus, der trods alt brygger øl til distribution med henblik på konsumering, havde man derfor hverken lyst til eller argumenter for ikke at mene, det var en god ide.

Bryghusmedarbejdernes allerede pjaltede hjerner måtte på den igen. Blandt de forslag til påskeølskoncept, der umiddelbart kunne kasseres var ”en sort gotisk etiket med motivet: En mand hænger korsfæstet, men har den ene hånd fri med hvilken han -tydeligt beruset- drikker øl... Navn/slogan: GOLGATA EASTER STRONG BEER -får dig helt i brædderne...”

(Desværre for ham selv), var det igen Søren Rislund, som fandt på et sammenhængende navn og etiketkoncept, som på een gang syntes både bæredygtigt og tilpas dumt: PÅSKELAMMER, idet han argumenterede rask ud ad tangenten...

Lad os bibeholde ovalen i een eller anden form, så har vi også
ÆGGET(Påske)
Toppen af ægget er fjernet (takket kant) som om der lige er blevet slået hul på et morgenæg. I ægget ses
EN KYLLING (Påske)
med en stor tegneseriebule i panden, -en der er groet helt ud gennem fjerene, -en
PÅSKELAMMER (hvor jo både lam og lammer har relevante betydninger for højtid henholdsvis produkt) -måske ser vi endda teskeen som er på væk over ægget, -efter at have slået hul på dette. (Hvis grafisk muligt)

Slogan: PÅSKELAMMER FRA PLADDERBALLE BRYGHUS! HØJTIDENS KÆRLIGSTE GOK!
Hvor GOK jo indlysende har dobbeltbetydning, dels som lyd fra hønsefugl (dog i virkeligheden PIP fra kyllinger eller ungfugle), dels som en kærlig een i nødden (af en –i det mindste småstærk øl). Der nævnes med vilje ikke noget om at gokke noget af..., -det kan folk vel selv lege med, mens de drikker...?)”


For at transformere ovenstående vidtløftige prosa til et brugbart grafisk formsprog, lagde Pladderballe Bryghus selve designopgaven i hænderne på grafikeren Hans Jørn Bøtcher fra Odense.
Her vises en tidlig rough fra Bøtcher samt en udgave, der stærkt nærmer sig det endelige resultat. Den færdige etiket kan du gi´ et sideblik hvert år ved påsketide, -når du har skænket dig et glas PÅSKELAMMER... –Skål!

PLADDERBALLE BRYGHUS´ LOGO

Behovet for at finde en enkel grafisk indentifikation, -altså et virksomhedslogo, -et varemærke for bryghuset til brug på bl. a. hjemmesiden, havde ved flere lejligheder været drøftet. Imidlertid var en række andre forhold presserende, f. eks. brygning og levering af tilstrækkelige mængder øl, så det grafiske udtryk blev nedprioriteret.

Ved indgåelse af samarbejdsaftale med en ny leverandør, blev leveringssikkerheden imidlertid i løbet af sommeren 2012 sikret, og der blev påny overskud til at pille i nogle forsømte designområder.

Da det samtidigt blev muligt, prisgunstigt at få navn/logo trykt på de papkasser der brugtes ved leverancer i detailledet, syntes der fornuft i at kreere noget sådant.

Udviklingen af logoet skete i et tæt samarbejde mellem Søren Rislund og chefwebmaster Tue Rislund; logoet har denne blasonering (højpandet fagterm som anvendes inden for heraldik og betyder "beskrivelse af våbenskjold"):

"Bogstaverne P og B (majuskler med højresidig sort skygge) er i lys beige anbragt i en teglstens/gødningsfarvet liggende oval fra hvis centrum udstråler radianter i en lysere nuance; ovalen har en smal og fesen/lys kant og henover denne er under de nævnte bogstaver er anbragt et dobbeltfoldet grønt bånd med beige kantstribe og tekst i beige PLADDERBALLE BRYGHUS. Herunder er centreret tre af humleplantens kogleagtige stande i lysegrønt over to stk. gule kornaks samt lidt ligeledes gule avner."

Hvor det blev skønnet brugeligt, gavnligt eller på anden vis ikke helt hen i vejret, kunne under varemærket anbringes
Aage Brodtgaards bon-mot:

DET ER ÅNDSSVAGT AT DØ AF DRUK... SÅ KAN MAN JO IKKE FÅ SIG EN BAJER MERE.




Til brug for bl. a. papkasserne, er udviklet en ensfarvet version,
-her i sort:



SOKKEØL

På Pladderballe Bryghus var man fra start klar over, hvor vigtigt det var, at man kunne byde kvalificeret ind med sit eget produkt i det i forvejen særdeles omfattende marked for juleøl. Salget af øl i forbindelse med denne højtid lå pr. tradition højt; der forelå efter alt at dømme et betydeligt provenu, det ville være ganske dumt ikke at række ud efter.

For at gøre sig gældende i et i forvejen nærmest tilstoppet marked gælder, at man må skille sig ud, -stritte, og der kunne ikke være tvivl om, at Jan Monrads bud på et navn til vores julebryg -SOKKEØL til fulde levede op til dette. SOKKEØL vidste alle, hvad var, men spørgsmålet var, om alle også ville være med til, at vi gjorde det til noget helt andet. Der kunne synes langt fra fodsved til ølnydelse, men da Søren Rislund afdækkede koblingen til begrebet "julestrømpe" og tilmed lancerede sloganet "FLYDENDE JULEGLÆDE", lykkedes det en dygtig trainee i bryghusets reklameafdeling at løse denne umiddelbart helt umulige brobygningsopgave. (Læs detaljer herom under Produktportefølje/Sokkeøl).

Vigtigt ville også udtrykket på etiketten være, og med det rette personbillede på etiketten, kunne SOKKEØL designmæssigt lægge sig fint til de oprindeligt fire bryg, som er grundstammen i produktporteføljen. Her var vel ingen i, på, omkring eller blot nogenlunde i nærheden af PLADDERBALLE BRYGHUS nogensinde for alvor i tvivl om det rigtige valg.

Det måtte indlysende være tid at hylde manden, der bar skylden for det hele... -tænkeren, snakkeren og grundfilosoffen bag hele ideen om et PLADDERBALLE BRYGHUS,

Martin Bo Petersen, Næstved

-i vide kredse kendt og anerkendt som ølkender, ølentusiast og ikke mindst øldrikker i helt sin egen klasse.

I forbindelse med den hyldest, der helt rimeligt nu skulle blive Martin til del, sattes alle sejl til, -intet blev sparet. Annie Leibowitz var længe i spil som den, der skulle fotografere Martin til etiketten, og der blev forhandlet med berømte studier i New York og Tokio om opgavens løsning.

Men det blev ikke nødvændigt, at rejse over polerne efter is. Jan Monrad havde nemlig taget et enkelt amatørfoto af Martin, som indeholdt alle målelige parametre for opgavens fuldbringelse: Martin stående med et glas øl i hånden, foran en lagertank på et mikrobryggeri, og med et ansigtsudtryk, hvori al glæde ved øl i fortid, nutid og i enhver tænkelig fremtid synes sublimeret.



Vi kunne ikke forestille os det bedre, og vi ved tilmed, at alle øldrikkere i hele verden forstår, hvad vi mener...

Skål og glædelig fest!

PÅSKELAMMER 2013



Som det vil være vore konsumenter bekendt, er etiketteringen af vore flasker ændret fra at være en stor, rektangulær etiket, som dækkede næsten hele flaskens omkreds, til nu at bestå af to separate etiketter, -en oval hovedetiket samt en mindre firkantet reversetiket.
Implementeringen af de nye formater har hidtil været problemfri, men den nye hovedetiket på PÅSKELAMMER 2013 har fordret store designændringer. Det er nemlig ikke længere muligt at placere "den angribende æggeske og de tempofyldte flyvende æggeskaller" på en nu ikke længere eksisterende etiketflade. I erkendelse af, at det er flaskens indhold, det handler om har vi ganske enkelt ladet ske og skaller forsvinde fra etiketten, hvorfor kyllingens kranielæsioner ikke længere er umiddelbart forklarlige for en førstegangsbeskuer. Det har også rejst tvivl om, hvorvidt "de tre buler i panden på kyllingen" var utvetydige nok, nu hvor de stod alene. Er det buler? Er det en hanekam, -tre kartofler eller svampe, -eller er det pikke?

Du som holder dig opdateret her på designsiden har ingen dumme spørgsmål. Du kender den rigtige historie og er parat til at retlede enhver vildfarelse der måtte opstå om, hvad der foregår i panden på kyllingen.
Du kan give historien til bedste, næste gang du nyder "en Lammer" i godt selskab...