4 tips: Spar penge i hjemmet

Dagligstue

Det er de færreste, der ikke er interesseret i at spare, hvor de kan. Er du måske ikke?

Der findes der rigtig mange ting, du kan gøre for at spare på dine hårdoptjente kroner og ører, og disse involverer ikke nødvendigvis at spise pasta med ketchup flere gange i ugen eller blive hjemme fra sommerferien.

At leve klogt og passe på sine penge behøver nemlig ikke at være en sur pligt, og i denne artikel kigger vi nærmere på, hvordan du kan spare penge på husholdningen generelt – så er der nemlig rigeligt penge til den fede ferie. God læselyst.

Hav en timer i badet

Et varmt, langt bad er skønt. Dét faktum kan vi rolige blive enige om. Men er du klar over, at du i gennemsnit bruger 10 liter vand, når du tager et bad på fem minutter? Og ja, det var fem minutter. Så når du står og nyder vandets varme stråler i måske et kvarter, så er der altså netop rendt 30 liter vand ned i dit afløb – det løber lynhurtigt op.

Noget, du kan gøre, er for det første at time dine bade. Faktisk fås et lille timeglas specielt til at sætte op i badet, som minder dig om, hvor mange minutter du bruger. Herudover kan du med fordel anskaffe dig en sparebruser, der automatisk sikrer, at du bruger mindre vand. Slutteligt kan det gøre en stor forskel, at du slukker for vandet, mens du sæber dig ind eller foretager andre gøremål.

Udskift oliefyret

Det koster spandevis af penge at have et oliefyr kørende, og opvarmningen af dit hjem er derfor et sted, du med fordel kan sætte ind, hvis du ønsker at spare penge. Oliefyret kan eksempelvis erstattes af en biopejs, der kan stå frit i rummet og sprede varme til alle hjørner af hjemmet.

En biopejs bruger biobrændsel, og dette er både billigere for dig og bedre for miljøet. Der er altså flere fordele ved at skifte fyret ud med en væghængt biopejs, og som kronen på værket er sådan et altså heller ikke ligefrem noget, der gør din bolig mindre hyggelig – tværtimod. Kan du ikke allerede se din familie sidde og nyde flammernes varme til en hyggelig film?

Byt til nyt

Når vi mangler noget, køber vi det. Sådan foregår det i hvert fald for rigtig mange af os. Men hvad hvis nu en af dine bekendte (eller en fremmed) havde netop det, du manglede – og ikke selv skulle bruge det længere?

Tænk lidt over det. Hvor mange ting har du ikke liggende, som du ikke længere får brugt? Alt lige fra tøj og sko til større ting som græsslåmaskinen eller cyklen kan sælges brugt, og det kan derfor selvsagt også købes brugt.

At købe brugt kan spare dig for en masse penge, og herudover reducerer det også den store mængde affald, vi konstant smider ud og belaster miljøet med. Igen kan du altså slå to fluer med ét smæk. Det behøver tilmed ikke at være sværere at købe brugt, end det er at købe nyt. Der findes nemlig et utal af internetsider, der er omdrejningspunkt for netop denne type salg.

Spis ude

Her tænker du nok noget ala ”hvad?”. Og det giver muligvis heller ikke så meget mening i første omgang, men lad os uddybe. For vi har alle lyst til at spise ude i ny og næ, og det er en skam, hvis en omgang takeout ikke er til at finde plads til i budgettet. Men faktisk findes der en app, der laver om på dette. Den hedder Too Good To Go.

Med førnævnte app kan du nemt og hurtigt finde de restauranter, bagerier og andre madsælgende butikker, der sælger deres overskudsmad ved lukketid. Maden bliver solgt til billige penge, og du kan således nemt finde for eksempel sushi til under 50 kroner per person. Også bagerier er med i appen, og for mellem 25-50 kroner kan du derfor også købe alt det, bageren ikke fik solgt den pågældende dag. Der er naturligvis ingen garantier for noget specifikt indhold i poserne, da det er ”lykkeposer”, men du har med sikkerhed til mange dage.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *