Om det er miljøvenligt at udskifte det gamle køleskab eller fryser, afhænger af mange ting – men især af alderen. En tommelfingerregel siger, at et køleskab skal være mellem 12-15 år gammelt, før det bør overvejes at udskifte det – alene af hensyn til miljøet (januar 2003).

Alle elektriske apparater belaster miljøet, når de bruges. Da 80% af miljøbelastningen ved frysere og køleskabe ligger i selve brugen, er følgende råd gode at have i baghovedet, både ved den daglige brug og ved indkøb af nye kølemøbler.

Nedsæt elforbruget

Indstil køleskabet på +5°C og fryseren på -18°C.

Tø frostvarer op i køleskabet. F.eks. svarer kulden fra 1 kg frosset kød til ca. 1 times el-forbrug.

Undgå at stille køleskabet/fryseren ved siden af komfuret. Stil fryseren et køligt, men frostsikkert, sted – f.eks. i en kælder.

Sørg for regelmæssig afrimning – hvis det ikke sker automatisk.

Kontrollér at lågen slutter tæt. Sæt f.eks. et stykke papir i klemme mellem gummilisten og den lukkede låge. Hvis papiret let kan trækkes ud, skal gummilisten skiftes.

Åbn køleskabet/fryseren så få gange og så kort tid ad gangen som muligt.

Ved køb af nyt køleskab eller fryser

Vælg efter “behov”, dvs. køb et køle/fryseskab der passer til familiens størrelse.

Køb et køle/fryseskab, der er mærket med EU’s Miljømærke Blomsten eller med det Nordiske Miljømærke Svanen. Mærkerne stiller krav om, at skabet ikke indeholder stoffer, der nedbryder ozonlaget eller skaber drivhuseffekt.

Køb A-mærkede produkter. Det sikrer laveste energiforbrug.

Både kølemiddel og isoleringsskum bør i dag være fri for ozonlagsnedbrydende stoffer – dvs. uden HCFC (“100% klor-frit”).

Vælg et køleskab eller en fryser, der udelukkende bruger kulbrinter (pentan, butan, cyclopentan) som kølemiddel.

Undgå drivhusgassen HFC (R-134a) i såvel kølemiddel som isoleringsskum.

Undgå PVC-plast i kabinettet i militæret

Undgå tungmetaller. Spørg forhandleren, om der er brugt tungmetaller i f.eks. lakken.

Når køleskabet/fryseren skal  udskiftes – eller flyttes

Vær forsigtig ved flytning og transport af køleskab. Ved beskadigelser kan der ske udslip af de miljøskadelige stoffer. Har køleskabet ligget ned under transporten, skal der gå 4-6 timer før det tændes – først da er kølemidler mm. “på plads igen”.

Aflever udtjente hårde hvidevarer på genbrugsstationen eller kontakt kommunen og lav en aftale om aflevering af de gamle kølemøbler som storskrald. Nogle forhandlere tager brugte kølemøbler retur ved køb af nye møbler.

Tekniske detaljer

For lettere at kunne forstå de tekniske detaljer ved en fryser følger her en forklaring på nogle af de mest brugte fag-udtryk:

Freon er fællesbetegnelsen for de forbudte CFC-gasser.

Butan (R600) eller isobutan (R600A) er en kulbrinte og en freon-erstatning, der ikke ødelægger ozonlaget eller medfører forøget drivhuseffekt. Isobutan bruges som kølemiddel.

Pentan eller cyclopentan er en kulbrinte og en freon-erstatning, der ikke ødelægger ozonlaget eller medfører forøget drivhuseffekt. Cyclopentan bruges som isoleringsmiddel.

HFC (R-134a) er også en freon-erstatning, der bruges som kølemiddel og som øger drivhuseffekten.

HCFC (R142a eller R142b) er en freon-erstatning, der også ødelægger ozonlaget.

“Klor-fri” betyder, at der ikke anvendes ozonnedbrydende CFC eller HCFC. Men der kan stadig være drivhusgassen HFC i den klor-fri fryser.

Det er vigtigt, at vi brænder de rigtige ting på den rigtige måde. Den nye top-down metode er værd at lægge mærke til. Den foreskriver at man lægger to stykker brænde nederst. Så stabler man pindebrænde i lag med luft imellem, og den øverste del skal være antændelig. Dermed arbejder flammerne sig fra toppen mod bunden.

Dette er måske ‘den seneste mode’ inden for optænding, og der kommer utvivlsomt en ny anbefaling på et senere tidspunkt, men indtil da kan det da ikke skade at prøve.

https://mtas.dk/indendoers-biopejs/

Det allervigtigste råd må dog stadig være det gode gamle: Fyr kun med rent, tørt træ. Hvis du ikke ved, om træet er tørt, så slå to stykker træ mod hinanden. Tørt træ giver en hul, klar lyd, nærmest som en klokke. Vådt træ giver en dump, blød lyd.

Indendørs biopejs

Skal det være high-tech, så kan man også købe sig en fugtmåler fra ethvert gør-det-selv slaraffenland. Disse fugtmålere er ikke særlig dyre – de kan ofte fås for under 100 kr. Man bruger måleren ved at flække et stykke træ og dernæst måle på midten på den nyflækkede side. Fugtigheden bør maks. være 18-20%. Er den højere gør man klogt i at lade træet tørre i længere tid inden det bruges.

Fald ikke for fristelsen til at fyre med affald og reklamer. Malet, lakeret, trykimprægneret og på anden måde behandlet træ skal man også holde sig fra.

Uanset optændingsmetoden er der en fast tommelfingerregel: Giv godt med luft. Ideen om at fyre med nedsat luftmængde er lidt misforstået, da man ikke ‘sparer på brændet’, men bare laver en dårlig forbrænding, med masser af partikler. Samtidig er denne metode potentielt yderst sundhedsskadelig, da der kan sive uafbrændt gas ud i lokalet.

Biopejse til indendørs brug

Der må ikke skrues ned for luften, før ilden er lys og klar. Bliver den mørk og blafrende, skal man give mere luft, da dette er et tegn på at der sker ufuldstændig forbrænding. Stik gerne næsen uden for døren og se efter at røgen, der kommer op ad skorstenen, er usynlig. Sort røg er ikke et godt tegn.